LIDT OM MIT CEMBALO

Cembaloet er fremstillet af "The Paris Workshop" med et manual. Det har en meget fin og let syngende klang, som er typisk for de franske cembali. Det er 197 cm langt, 80 cm bredt og udført i amerikansk kirsebærtræ som er oliebehandlet og vokset 2 gange. Undertasterne er af ibenholt og overtasterne af frugttræ. Sangbunden er af fyr. Min version er endvidere forsynet med låg (ekstra udstyr), hvilket stærkt kan anbefales for at beskytte det mod støv, sollys og temperatursvingninger. En nodeholder er ligeledes uundværlig men er også ekstra udstyr. Uden låg er vægten ca. 35 kg. med låg omkring 50 kg.

Cembaloet er forsynet med to registre (2x8 fod = 2 strengesæt), der kan anvendes hver for sig eller sammen (det ene register er ekstra udstyr). Jeg har indrettet det således, at det ene register spiller svagt, det andet lidt kraftigere og benyttes begge to samtidig, bliver lydniveauet endnu mere klangfuldt. Derudover er cembaloet forsynet med et lutregister (ekstra udstyr), som er en dæmperanordning, der får cembaloet til at lyde lidt i retning af en lut. Denne kan slås til eller fra efter behov. Cembaloet kan således spille svagt, moderat og ekstra glansfuldt + meget dæmpet med lutklang. Dog kan der ikke skiftes klangtype midt i en sats.

Registerets omfang er på 56 toner +1. Og +1 betyder, at man har en ekstra tone at gøre godt med. Det har den funktion, at man ved at forskyde klaviaturet kan ændre stemningen med en halv tone. Normalt lyder cembaloet bedst en halv tone under kammertonen på 440 svingninger, men når man skal spille sammen med moderne instrumenter forskydes klaviaturet, så man kommer op på kammertonen. Og det, vel at bemærke, uden at man skal foretage en omstemning. Det er en praktisk foranstaltning, der dog kun kan benyttes ved anvendelse af ligesvævende temperament.

Toneomfanget er fra GG til D3 hvilket er fire og en halv oktav. Det er tilstrækkeligt til at spille al J. S. Bach's musik og tidligere, men ønsker man at spille senere musik mangler, der af og til en node i diskanten.

Et cembalo behøver ikke at være stemt ligesvævende som nutidens klaverer og flygler (betyder at falskheden er ligeligt fordelt over oktaven), da de mange overtoner på et cembalo let gør, at det kommer til at lyde mere falsk end nødvendigt. Derfor brugte man i barokken og tidligere en tempereret stemning, hvor falskheden blev fordelt på færre intervaller, altså ujævnt i oktaven, så nogen blev mere rene og andre mere falske. Det vidste datidens komponister alt om og tog derfor forbehold herfor i deres kompositioner ved at undgå de mest falske intervaller eller modsat, at udnytte dem for at opnå en særlig effekt. Eller brugte dem kun i meget hurtige passager hvor det ikke bemærkedes.

Problemet med at stemme et cembalo i forskellige temperamenter er ikke nogen videnskab længere, fordi man kan købe elektroniske tunere, som nemt kan indstilles til det ønskede temperement. Man skal påregne at stemme sit cembalo ca. hver 14. dag, alt efter hvor store temperatursvingninger det har været udsat for. En stemning tager omkring en halv time for to registre. Årsagen til at cembaloet skal stemmes så ofte i forhold til klaveret er, at der ikke er nogen jernramme til at holde strengene, men kun træ som ændrer sig alt efter temperaturen og fugtigheden i luften.

Svæhedsgraden for instrumentet er kategoriseret som A = begynder, hvilket betyder at det skal kunne bygges uden tidligere erfaring.