Originalinstrumenter er, med et måske bedre ord, historiske instrumenter af alle typer, altså instrumenter der enten er originale eller kopier af samme. Når vi derfor i daglig tale bruger ordet originalinstrumenter, er det altså instrumenter, der er identiske med den type instrumenter man brugte i samtiden. Eksempelvis kendte man ikke flyglet men brugte cembaloet og senere hammerklaveret, tværfløjten der idag er af sølv var oprindeligt af træ og man kendte ikke klapsystemet - strygeinstrumenterne havde helt andre dimensioner end dem vi bruger idag og man benyttede tarmstrenge i stedet for metalstrenge.

I anden halvdel af 1900 tallet begyndte man for alvor at interessere sig for den helt anderledes klangskønhed der lå i brugen af originaleinstrumenter. En række ensembler fra især Holland, England og Tyskland gjorde meget for at fremme forståelsen for den historiske opførelsespraksis og idag, er den praksis udbredt over hele verden. Det er ikke kun instrumenternes anderledes klang, der gør forskellen men også antallet af musikere og ikke mindst måden musikken spilles på, fraseringer, dynamik, tempi, vibrato osv.

Oprindeligt var disse instrumenter bygget for kammeret, dvs. små rum og med få tilhører, men efterhånden blev kravene til lydstyrken øget pga. af store operahuse, store koncersale osv. og derfor ombyggede man strygeinstrumenterne med kraftigere basbjælke, stol, stemmestok samt forlængede halsen. Det betød at man kunne øge strengetrykket og dermed bruge stålstrenge samt stemme op i 440/442 svingninger i stedet for 415 og hele denne ombygningsproces medvirkede til at øge lydstyrken. Man kunne presse instrumenterne på en helt anden måde end på de originale instrumenter og fra starten af 1900 tallet begyndte men for alvor at bruge vibratoet permanent.

Når der idag tales om tilbagebyggede strygeinstrumenter menes der, at man har fjernet alle forstærkningerne og er gået tilbage til de oprindelige dimensioner. Det skal også nævnes, at der idag bygges mange nye violiner men i de originale dimensioner. De benævnes ofte barokvioliner.

Også buen undergik en stribe forandringer, idet tyngdepunktet blev flyttet og de blev i det hele taget kraftigere, så de bedre kunne spille en jævn tone over hele buens længde, da man nu lagde en del af udtrykket over i venstrehånd gennem vibratoet.

Når barokmusik, opført på originalinstrumenter, i dag lyder så dynamisk og rytmisk fascinerende skyldes det primært, at man har skrællet mange års romantiske traditioner af og er gået tilbage til den måde, man må formode, at musikken har været opført på oprindeligt. Et lynhurtigt let buestrøg og kun i behersket brug af vibrato. Her bidrager instrumenternes lette og transparente klang som et uundværligt værktøj.